Værd at vide før dagens kamp

Kategorier

Godsway Donyoh kan spille sin kamp nr. 50 for FCN i dag.

Boesenfoto.dk

FCN tager i dag kl. 12.00 mod Vejle i Right to Dream Park, og her er lidt statistiske vinkler på den spændende Superligakamp.

Vidste du at…

…FCN og Vejle kun har mødt hinanden 6 gange i Superligaen, da Vejle kun har været med i Danmarks øverste række i to af de seneste 16 sæsoner, hvor FCN har været en fast del af Superligaen. Vejle er nu tilbage efter ni års fravær.

…de 6 indbyrdes kampe i sæsonerne 2006/07 og 2008/09 er endt med 4 sejre til FCN, 1 enkelt uafgjort kamp og kun 1 sejr til Vejle. Fire af kampene er spillet i Farum, og dem har FCN vundet alle sammen.

…Vejle Boldklub er en særdeles traditionsrig klub i dansk topfodbold med en storhedstid i 70’erne. VB blev stiftet i 1891 og har vundet DM-titlen 5 gange, i 1958, 1971, 1972, 1978 og senest i 1984. Det er også blevet til 3 gange sølv og 2 gange bronze samt 6 pokaltitler.

…hele 18 af spillerne i Vejle trup er udlændinge, og træner er italieneren Adolfo Sormani, der i sidste sæson førte Vejle tilbage til toppen af dansk fodbold.

…kampens dommer, 30-årige Sandi Putros, er i gang med sin kun 3. sæson som Superliga dommer, og det er første gang i denne sæson, han dømmer en kamp med FCN som deltager.

…Godsway Donyoh spiller sin kamp nr. 50 for FCN, hvis han kommer på banen i dag.

…FCN i går solgte 18-årige Nikolai Baden Frederiksen til Juventus