Få masser af sjov i den nye Arbejdernes Landsbank Fanzone

Kategorier

Der bliver masse af muligheder for alle FCN-fans i Arbejdernes Landsbank Fanzonen fra på søndag.

Foto: Rie Neuchs

På søndag kl. 10.00, to timer før Superligakampen mod Vejle, indvier Arbejdernes Landsbank og FCN en ny Fanzone med stribevis af spændende tilbud og udfordringer for alle fans.

Arbejdernes Landsbank Fanzonen.

Det bliver navnet på det nye samlingssted for alle FCN-fans før hjemmekampene i Right to Dream Park, og den er placeret i området mellem hotellet og bagsiden af D-tribunen, altså lige bag fansenes stemningstribune.

Hele det område vil blive én stor fanzone, der med Arbejdernes Landbank som primus motor vil stå for en masse spændende og sjove tilbud i samarbejde med FCN. Der vil være mange konkurrencer og gode præmier.

Den nye fanzone vil blive åbnet og indviet på festlig vis på søndag to timer før kampstart mod Vejle, og planen er som følger:

Kl. 10.00 Arbejdernes Landsbank Fanzonen åbnes ved at klippe det røde bånd over.

Derefter får alle udleveret scoreboards til følgende aktiviteter i vilkårlig rækkefølge:

  1. Panna Bane – spil til 3 mål – én mod én
  2. Mini fodboldgolf bane – skyd bolden i hul – 3 forsøg
  3. Bordfodbold – først til 3 mål én mod én
  4. Skyd tre på stribe på sparkevæggen, 6 bolde
  5. Aktivitets driblebane – kom hurtigst igennem banen på tid.

Der er også en konkurrence, hvor man skal gætte antallet af bolde i en cylinderbeholder.

Der vil være 2 Superligaspillere der vil skrive autografer.

Timba (FCN-maskot) og Albert (AL Bank maskot) kommer på besøg.

Der vil være en sodavand til de 50 første fans i fanzonen, der gennemfører alle fem discipliner.

De resterende, der gennemfører, vil få et rødt FCN glas.

Der vil også være goodiebags til alle, der gennemfører nu på søndag.

Man indleverer sit scoreboard til fanzone medarbejderen, der står ved cylinderkonkurrencen, og dermed er man med i en konkurrence om at vinde en signeret fodbold.

Der vil blive solgt merchandise – specielt tilbud hver gang.

  • Kig forbi og se hvad dagens tilbud lyder på.

Det vil være muligt at købe sin stadion-platte i den nye Fanzone.

Arbejdernes Landsbank Fanzonen strækker sig helt hen til fanbaren, hvor man også har mulighed for at varme op før kampen og også købe øl og vand.