Hjulmand: Vi får testet vores høje pres mod Ajax

Kategorier

Foto: fcn.dk

FC Nordsjælland spiller sidste træningskamp inden det går løs i Europa League og Superligaen i næste uge. Sidste testmodstander bliver storklubben Ajax, som i sidste sæson sluttede som nummer 2.

Opgøret spilles i Sportpark Putter Eng i Putten med kickoff kl.15.00, og cheftræner Kasper Hjulmand har følgende at sige om dagens kamp og afslutningen af træningslejren.

’Vi skal forsøge at slutte, den i øvrigt gode træningslejr, af med en god kamp mod Ajax. Vi har haft høj kvalitet og god energi. Vi har spillet to gode kampe tidligere og nu skal vi tage et yderligere skridt frem mod at blive helt klar til vores europæiske kampe samt Superligaen.’

’Vi er helt klar over at dagens kamp mod Ajax ikke kommer til at minde om det opgør vi får mod Cliftonville. I Ajax får vi en dygtig modstander, som kan finde ud af at bevæge bolden. Det vil teste vores høje pres, men vi vil samtidig også sikre os at vi kommer helt op i tempo, intensitet og vi skal spille hurtigt for at kunne gøre en forskel. Det vil også være vigtigt på torsdag,’ fortæller Hjulmand.

Ajax førsteholdstruppen tæller tre danske spillere i Rasmus Nissen, Lasse Schöne og Kasper Dollberg. De to sidstnævnte er dog stadig på ferie efter de var afsted til VM med Danmark. Der vil være liveopdatering via vores Twitter-profil, HER.

Opgøret vil blive livestreamet via Ajax’s Youtube-kanal (HER) og vi vil også dele linket på vores sociale medier når det er klar.

Adresse til kampen:
Sportpark Putter Eng
Roosendaalseweg 111
3882 MN Putten