Kvinderne rykker op i 1. division

Kategorier

Farum/FCN’s kvindeseniorer stod for presset og sikrede sig oprykning til 1. division med en overbevisende sejr over Damsø på 8-0.

Der var sat en fantastisk ramme for turneringens sidste kamp for kvindesenior. En sejr var påkrævet, hvis oprykningen til 1. div skulle sikres. Modstanderen hed Damsø, og der var derfor spænding og nerver på, inden den sidste turneringskamp blev fløjtet op.

Spillerne fra Farum/FCN fik dog hurtigt styr på nerverne, og de fik med hurtig boldomgang og pasninger skabt flere chancer. Men det blev en standardsituation, som satte gang i målscoringen, da Liv Arge direkte efter hjørnespark headede bolden i nettet til 1-0 gæsterne fra Farum/FCN, og det skulle blive starten på et rent målshow i Vanløse.
Farum/FCN var nemlig topmotiverede og spillede en rigtig god gang fodbold. Kampens resultat blev 8-0 til Farum/FCN. Laura Juul Hansen bød ind med endnu et hattrick, mens Nicole Lauren Robertson bød ind med 2 flotte mål og flere assists. Især hendes assist ved 5-0 målet til Caroline Møller-Jensen var i særklasse. Her blev bolden lagt perfekt mellem forsvaret om målmanden, til en fremstormende Caroline. Det blev Asla Johannesen som lukkede og slukkede målfesten med et flot frisparksmål til 8-0.

– At en så ung og ny spillertrup kunne holde styr på nerverne og levere en fantastik fodboldkamp var fantastisk. Spillerne var topmotiverede og gav alt hvad de havde. Det blev meget hurtigt klar at det var stor niveauforskel på de 2 hold. På trods af kort tid er der en fantastisk stemning i truppen og alle spillere bakker hinanden op og gør hinanden gode, lød det fra cheftræner Thøger Øtsberg.

Da dommeren fløjtede kampen af, kunne jublen bryde løs bøde hos spillerne og med mange medrejsende fans og oprykningen til 1. division var sikret. Det er nu anden sæson i træk, at klubben har sikret sig oprykning. Holdet skal nu gøre sig klar til at forsøge at gentage succesen i efteråret, denne gang i landets næstbedste række ovenpå en flot sæson.

– Set i lyset af de præmisser holdet har været under, har de leveret en ekstraordinær indsats. Der er komme mange nye spillere ind i truppen, og der var meget kort tid til at få spillet holdet sammen og for dem til at blive fortrolig med spillestilen. Der har været et meget stort pres på spillerne og med en meget ung spillertrup, har vi skulle arbejde meget med at få nerverne på plads.
Det var tydeligt, at nerverne og de manglende sammenspil på virkede spillerne i de første 3 kampe, men efter dette er der virkelig blevet leveret en fantastisk indsats.

Oprykningen er et vigtigt skridt for klubben og de ambitioner, klubben har. Vi håber derfor, at alle er klar til at støtte holdet, når sæsonen starter op igen efter sommerferien, første turneringskamp er foreløbig planlagt til lørdag den 11. august.