Frederikssund IK fester med FCN-legender

Kategorier

Henrik Kildentoft og Patrick Mtiliga er to af de spillere med over 100 Superligakampe for FCN, der er med i Frederikssund.

Når samarbejdsklubben Frederikssund IK på lørdag fejrer 120 års jubilæum bliver det med en showkamp mod et hold af FCN-legender.

Der bliver masser af genkendelighed på navnene, men måske knapt så meget på spillet, når en stribe “gamle” FCN profiler på lørdag samles på Frederikssund stadion til en showkamp mod det FIK-hold, der for nogle år siden spillede sig op i 2. division.

Kampen spilles på Frederikssund stadion og fløjtes i gang af dommer Kim Milton kl. 13.30. På FCN-holdet finder man mange navne med rigtig mange Superligakampe i benene. Så mon ikke, der også stadig er nogle finesser i støvlerne, som kan vække jubel på tilskuerpladserne, nu hvor det ikke længere behøver at blive vist i slow for at få alle detaljer med.

Få en fornøjelig eftermiddag med masser af fodboldhygge på Frederikssund stadion, hvor vejrudsigten lover lige præcis alt det, der passer til sådan et festarrangement:

Se FC Nordsjællands holdkort her: