fbpx

Yttergaard: Det var vores egen skyld

Kategorier

Fire et halvt tusinde tilskuere var mødt op i Right to Dream Park for at støtte holdet, og FCN-spillerne takker har fansene for opbakningen.

Foto: Rie Neuchs

– Vi har en del, vi skal have rettet på inden kampen i Horsens, siger Ulrik Yttergaard Jenssen.

FCN spiller allerede igen onsdag aften på udebane mod Horsens, så selv om skuffelsen over nederlaget til FCM lå tungt over omklædningsrummet, var alle også klar over, at det gælder om at rejse sig igen i en fart. Spillerne vidste godt, at de kun havde sig selv at bebrejde for nederlaget:

– Det var et unødvendigt nederlag. De scorer på et frispark og hjørnespark, som vi ved, de er så gode til. Vi kan måske ikke vinde det første hovedstød, men så er det ekstra vigtigt, at vi får samlet op på 2. boldene. Det gjorde vi ikke godt nok i dag.

– Især deres mål til 2-0, skulle vi have forhindret, så der er noget et rette op på inden mødet med Horsens, som også er stærk i luftspillet, lyder det fra den norske forsvarer Ulrik Yttergaard Jenssen.

– Vi burde ikke have tabt kampen i dag, men vi var ikke gode nok i begge felter. Derfor var de berømte små marginaler ikke rigtig med os i dag. Nu må vi bruge de næste dage til at blive klar til kampen i Horsens, hvor det skal være meget bedre, lyder det fra Ulrik Yttergaard Jensen.

Mikkel Rygaard fik ligesom resten af holdet ikke rigtig gang i sit spil i 1. halvleg, men det blev meget bedre efter pausen og han arbejdede hårdt for at skabe noget, selv om FCN i de sidste tyve minutter måtte spille i undertal:

– Vi fik ikke rigtig vores spil til at fungere før pausen, men jeg synes, det blev meget bedre med skiftet til 4-3-3 i 2. halvleg. Så var det bare ekstra frustrerende, at de fik scoret det hurtige mål til 2-0.

– Vi havde chancerne efter reduceringen til 1-2, og vi tog meget mere initiativ i 2. halvleg. Også selv efter, at vi blev 10 mand holdt vi fast og fandt noget ny energi. Det var som om, alle bare løb endnu mere, for vi vidste godt, at det var nødvendigt nu.

– Desværre gav det ikke udligningen, og nu må vi trøste os med, at vi allerede har kamp igen på onsdag, hvor vi skal tage revanche, siger Mikkel Rygaard.