13 FCN-spillere på de danske U-landshold

Kategorier

Seks af spillerne her fra FC Nordsjællands startopstilling mod FCM i går er med på Danmarks U/21 og U/19 landshold.

Boesenfoto.dk

FCN har fire spillere på Danmarks U/21 landshold, og for Andreas Skovgaard kan det blive debut.

Når sidste runde i Alka Superligaens grundspil er afviklet på søndag, er der 14 dages pause, inden det går løs med Mesterskabsspil for Top 6 og gruppespil for de øvrige otte hold.

Det er afpasset således, at kampprogrammet for slutspillet i Superligaen, kan planlægges i en landskamppause, og efter søndagens udekamp mod Helsingør vil en hel stribe af FCN-spillere tage afsted for at repræsentere Danmark på diverse U-landshold.

Det gælder bl. a. hele seks af de spillere, der var med fra start i topkampen mod FCM. Efter et par stærke præstationer på Superligaholdet har Andreas Skovgaard fået valg til U/21 landsholdet sammen med Mathias Jensen, Mads Mini Pedersen og Victor Nelsson, der har været fast med i denne sæson. For Andreas Skovgaard kan det bliver debut.

U/21 landsholdet:
4 FCN-spillere i truppen: Andreas Skovgaard, Mads Mini Pedersen, Mathias Jensen og Victor Nelsson.
Kampprogram:
Torsdag 22/3 19.30: Østrig-Danmark i Wien, venskabskamp
Tirsdag 27/3: Georgien-Danmark i Georgien, EM kval.

U/19 landsholdet:
3 FCN-spillere i truppen: Magnus Kofod Andersen, Mikkel Damsgaard og Nicklas Strunck Jakobsen.
Kampprogram:
Onsdag 21/3 19.00: Danmark-Bosnien-H. i JYSK Park i Silkeborg, EM kval.
Lørdag 24/3 17.00: Danmark-Tyrkiet i JYSK Park i Silkeborg, EM kval.
Tirsdag 27/3 14.00: Danmark-Østrig i JYSK Park i Silkeborg, EM kval.

U/18 landsholdet:
2 FCN-spillere i truppen: Marcus Gudmann og Nikolai Baden Frederiksen.
Kampprogram:
Fredag 23/3 14.30: Tjekkiet-Danmark i Kralove Tjekkiet, venskabskamp.
Mandag 26/3 11.00: Tjekkiet-Danmark i Lazne Tjekkiet, venskabskamp.

U/17 landsholdet:
3 FCN-spillere i truppen: Jacob Steen Christensen, Oliver Villadsen og Oliver Tølbøll Rimmen.
Kampprogram:
Onsdag 21/3 18.30: Østrig-Danmark i Østrig, EM kval.
Lørdag 24/3 11.00: Frankrig-Danmark i Østrig, EM kval.
Tirsdag 27/3 18.30: Bosnien-H.-Danmark i Østrig, EM kval.

U/17 kvindelandsholdet:
1 FCN/Farum BK spiller: Laura Juul.
Kampprogram:
Torsdag 8/3: Danmark-Rusland 3-1, spillet i Israel.
Søndag 11/3: Israel-Danmark 0-1, spillet i Israel.
Onsdag 14/3 14.00: Danmark-Spanien i Israel.