Endnu en målrig kamp med U/17

Kategorier

Holdfoto af FC Nordsjællands U/17 trup.

FCN spillede 3-3 på udebane mod HB Køge i U/17 Ligaen og brændte alt for mange chancer.

U/17 Liga: HB Køge- FCN 3-3 (0-2)
Mål: 0-1 Frederik Munck (straffe). 0-2 Marcelo Randolf. 3-3 Josef Elsubaiki.

FCN spillede en rigtig god 1. halvleg og kunne gå til pausen med en 2-0 føring skabt på et mål på straffespark ved Frederik Munck og derefter en scoring af Marcelo Randolf. Desuden havde FCN både skud på overliggeren og stolpen samt to kæmpe chancer mere.

2. halvleg startede i samme stil med både et tigerskud på stolpen og et mål, der blev annulleret hårfint for offside. Og så vendte kampen pludselig helt rundt på et kvarter, hvor HB Køge næsten helt ud af det blå scorede tre gange, inden det alligevel til allersidst lykkedes Josef Elsubaihi at sikre det ene point med udligning til 3-3.

Det unge FCN-mandskab betalte dyre lærepenge for manglende skarphed i en kamp, som holdet burde have vundet sikkert. Næste opgave er en hjemmekamp mod topholdet AGF lørdag 7. april kl. 15.15.