Uafgjort mod stærke russere i sidste test

Kategorier

Mikkel Damsgaard var igen på pletten.

Foto: fcn.dk

FC Nordsjælland spillede sidste testkamp i La Manga mod CSKA Moskva inden turen igen går hjem til Danmark og kampe i Alka Superligaen.

Det var et russisk hold som stillede i stærkeste opstilling og leverede en meget stærk modstand til FCN-holdet, som i den første periode af 1.halvleg løb lidt for meget efter og ikke fik holdt fast i bolden.

Russerne var dog ikke synderligt farlige og bagkæden leverede en solid kamp uden at give mange chancer væk. Først store chance tilfaldt Mathias Jensen efter at Mikkel Damsgaard var blevet kværnet af fire fuldvoksne russere lige på kanten af feltet. Anfører Jensen sparkede frisparket, men den russiske landsholdsmålmand Igor Akinfeev fik reddet bolden til hjørnespark.

Og selvom det var CSKA der sad på spillet i de første 30 minutter var der gode mulighed for både Jonathan Amon og Mikkel Damsgaard til at komme afsted i omstillingerne, men de blev ikke udnyttet til fulde.

Til gengæld blev den ene russiske chance udnyttet til fulde til 0-1 føring. Tilbagevendte Ahmed Musa, udlånt til Leicester City i Premier League, tornede bolden op under overliggeren efter han fik en halv stikning ind i feltet. Nigerianeren levnede ikke Alex Runarsson nogle chancer i målet, da bolden fløj ind under overliggeren.

I det 39 minut blev det Karlo Bartolec’s tur til at teste Akinfeev. Kroaten trak ind i banen og forsøgte med venstrebenet at curle bolden over i modsatte side, men Akinfeev reddede flot bolden ud til endnu et FCN hjørnespark.

Udligningen til 1-1 kom efter at Ernest Asante viste prøver på sin hurtighed, da han stak ned af højresiden og hans indlæg blev headet ud til Mathias Jensen der spillede Mikkels Damsgaard helt fri og med en tåhyler sendte den 17-årige knægt bolden i målet til 1-1.

I 2.halvleg fik FCN mere styr over spillet, og havde nogle lange og flotte angreb hvor russerne blev flyttet fra side til side, men det var i de hurtige omstillinger at de største muligheder lå.

En af dem kom da Mads ’Mini’ Pedersen i det 52 minut fandt Mikkel Damsgaard på forreste stolpen, men en russisk fod fik lige akkurat sikret at Damsgaard ikke blev dobbelt målskytte i kampen.

Norske Ulrik Yttergård Jenssen leverede en solid indsats i bagkæden, og flere gange fik Jenssen også med frem i spillet på banen og gav yderligere opspils mønstre i venstresiden.

CSKA fik testet Alex Runarsson en enkelt gang mere uden dog at volde islændingen de store problemer, og FCN kunne med flere gode beslutninger have skabt flere store chancer.

Det blev dog ikke til flere mål, og dermed 1-1 i en kamp hvor FCN fik en stærk test inden det går løs i Superligaen næste søndag ude mod SønderjyskE.

Startopstillingen mod CSKA Moskva:

Alex Runarsson
Karlo Bartolec
Benjamin Tiedemann Hansen
Ulrik Yttergård Jenssen (77min, Nikolai Baden Frederiksen)
Mads ’Mini’ Pedersen (63min, Emil Damgaard)
Victor Nelsson (86min, Nicklas Strunck)
Mathias Jensen (89min, Mads Aaquist)
Lasse Petry (81min, Andreas Skovgaard)
Ernest Asante (89min, Tobias Mikkelsen)
Mikkel Damsgaard (89min, Mohammed Kudus)
Jonathan Amon (52min, Mathias Rasmussen)

Foto: fcn.dk