Laura Juul igen med i dansk U/17 sejr

Kategorier

Laura Juul var med i begge Danmarks U/17 landskampe i Irland.

Foto: FCN

Danmarks kvindelandshold for U/17 vandt torsdag også den anden kamp på turen til Irland.

Laura Juul er første spiller fra Farum BK/FCN på et kvindelandshold, og hun har repræsenteret klubben fint på denne uges tur til Irland, hvor Danmark vandt begge venskabskampe.

Mandag vandt Danmark 2-0 over Irland med Laura Juul i startopstillingen og som den ene målskytte. Torsdag gentog de danske piger sejren over Irland med cifrene 2-1. Her var Laura Juul ikke med fra start men kom på banen til den sidste halve time.

I den kommende uge er det Danmarks U/16 og U/17 herrelandshold, der skal samles, og her er FCN vanen tro talstærkt repræsenteret.

U/16 landsholdet skal til England fra den 11. til den 19. februar, hvor Danmark spiller med i en turnering mod England (14.feb.), Skotland (16.feb.) og Spanien (19.feb.). FC Nordsjælland er på den tur repræsenteret af Lucas Lykkegaard og Noah Crone.

Danmarks U/17 landshold er til træningssamling i Ballerup fra den 12. til 14. februar med henblik på forberedelserne til den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Østrig den 21. marts. Her har FCN Oliver Villadsen og Oliver Tølbøll Rimmen med i truppen.