Åben Træning for senior-kvindespillere

Kategorier

I efteråret 2017 annoncerede FC Nordsjælland satsningen på pige- og kvindefodbold i Farum Boldklub/FC Nordsjælland. Målet for kvinde-seniorholdet er, at rykke op gennem rækkerne og at spille i 3F Ligaen fra sommeren 2019.

Seniorholdet vandt Sjællandsserien i 2017, og ser dermed frem mod næste sæson i DBU Øst-rækken med stor spændingen. Spillertruppen er relativ ung og mangler erfaring med fodbold på allerhøjeste niveau. Vi ønsker derfor at supplere og forstærke spillertruppen med spillere, der enten har erfaring fra, eller niveauet til, at spille på minimum 1.divisions niveau

Vi tilbyder yderst professionelle forhold for de spillere, som har lyst til at være en del af vores rejse mod toppen af kvindefodbold. Du vil de kommende år få mulighed for at udvikle dig, som fodboldspiller i tæt samarbejde med bl.a. spillere fra vores akademier i både Danmark og Ghana.

Så hvis du har lyst til at videreudvikle dine fodboldkompetencer på højeste niveau, er du velkommen til at komme til prøvetræning den 10. januar 2018 kl. 18 på Right to Dream Park i Farum.

Tilmeld dig på wf@fcn.dk med navn, klub, årgang, mailadresse samt tlf.

Ved evt. spørgsmål, kontakt Cheftræner, Thøger Østberg på 60 12 92 04