Så fik Alex sin debut på Islands A-landshold

Kategorier

De to islandske keepere Alex Runarsson og Hannes Halldórsson blev hyldet med blomster, da FCN mødte Randers lige efter, at Island havde sikret VM-billetten.

Boesenfoto.dk

Alex Runarsson vogtede målet for Island i en venskabskamp mod Tjekkiet i aftes som forberedelse til VM-slutrunden.

Island har i modsætning til Danmark allerede kvalificeret sig til sommerens VM-slutrunde i Rusland, og Island spiller derfor nu kun landskampe for at teste truppen og spillet holdet endnu mere sammen.

I går spillede Island en landskamp mod Tjekkiet ved en turnering i Doha, og her var det FCN-keeper Alex Runarsson, der vogtede buret i hele kampen, mens Randers-målmand Hannes Halldórsson sad på bænken. Det har været omvendt i kvalifikationskampene, men det blev altså til A-landsholdsdebut for Alex i den kamp, som Island tabte 1-2.

Et stort tillykke til Alex, der således bliver spiller nr. 27, der har repræsenteret FC Nordsjælland på et A-landshold. Dermed får Alex Runarsson også sit navn på Wall of Fame tavlen i Right to Dream Park.

Listen over A-landsholdsspillere fra FCN nu ser således ud:

Yoshikatsu Kawaguchi – Japan – 2003
Dzevdet Sainoski – Makedonien – 2003
Heath Pearce – USA – 2005
Francis Dickoh – Ghana – 2005
Joseph Kamwendo – Malawi – 2006
Morten Nordstrand – Danmark – 2007
Issey Nakajima-Farran – Canada – 2007
Andreas Dahl – Sverige – 2008
Patrice Bernier – Canada – 2008
Thomas Kristensen – Danmark – 2008
Martin Bernburg – Danmark – 2008
Michael Parkhurst – USA – 2009
Andreas Bjelland – Danmark – 2010
Bajram Fetai – Makedonien – 2010
Pierre Bengtsson – Sverige – 2011
Bryan Oviedo – Costa Rica – 2011
Jores Okore – Danmark – 2011
Tobias Mikkelsen – Danmark – 2011
Mikkel Beckmann – Danmark – 2011
Nicolai Stokholm – Danmark – 2012
Kasper Lorentzen – Danmark – 2012
Patrick Mtiliga – Danmark – 2012
Uffe Bech – Danmark – 2014
Anders ”AC” Christiansen – Danmark – 2014
Emre Mor – Tyrkiet – 2016
Stanislav Lobotka – Slovakiet – 2016
Runar ”Alex” Runarsson – Island – 2017