FCN spiller træningskamp i Hvidovre i dag

Kategorier

18-årige Jonathan Amon fik sin Superligadebut i lørdags mod Lyngby og får også kamptid i dag.

Boesenfoto.dk

Da der er kampfri weekend på grund af landskampe, spiller FCN i dag kl. 17.00 en træningskamp mod Hvidovres 2. divisionshold.

Mange spillere er afsted i national tjeneste. Målmand Alex Runarsson er med Islands landshold, og seks mand fra Superligatruppen med Danmarks U/21 og U/19 landshold.

U/19 landsholdet med Magnus Kofod Andersen og Andreas Olsen i truppen vandt i aftes den første EM-kvalifikationskamp med 2-1 over Letland. Andreas Olsen kom på banen midt i 2. halvleg. Holdet skal spille tre kampe i Kroatien. Lørdag møder danskerne San Marino og tirsdag gælder det den nok afgørende kamp mod værterne fra Kroatien.

Dagens træningskamp mod Hvidovre bruger FCN især til at give spilletid til de spillere, der ikke har så mange Superligakampe i benene fra de seneste uger. Truppen til dagens kamp på Hvidovre stadion kl 17.00 er:

18 Nicolai Larsen (M)
Rasmus From (M), årg. 00
4   Magnus Wørtz, årg. 99
5   Mads Mini Pedersen
6   Lasse Petry
9   Tobias Mikkelsen
11 Mohammed Fellah
14 Mathias Rasmussen
16 Benjamin Tiedemann Hansen
17 Andreas Skovgaard
24 Jonathan Amon, årg. 99
30 Abdul Mumin
33 Collins Tanor
Nicklas Strunck, årg. 99
Oliver Angus, årg. 00
Maksym Fitel, årg. 99
Frederik Juul Christensen, årg. 00
Joachim Rothmann, årg. 00

Kampen spilles på Hvidovre stadion, Sollentuna Alle 1, 2650 Hvidovre.