Stort tillykke til Alex med VM-billetten

Kategorier

Målmand Alex Runarsson har grund til jubel efter at Island i aftes sikrede sig VM-billetten.

Foto: Getty Images

Island med FCN-keeper Alex Runarsson i truppen er klar til VM i Rusland til sommer.

Når VM-slutrunden går i gang kommer der altså igen til at stå “hu hu hu” på menuen, som vi lærte islændingene at kende ved den seneste EM-slutrunde, hvor Island chokerede alle ved at spille sig i kvartfinalerne.

Island sikrede billetten til VM definitivt med hjemmesejren på 2-0 over Kosovo og dermed en flot førsteplads i gruppen foran store fodboldnationer som Kroatien og Tyrkiet. Stort tillykke til Alex Runarsson, der er reserve for Hannes Halldórsson som målmand for Island.

Alex er retur til træning i FC Nordsjælland i morgen og på lørdag kl. 16 i Right to Dream Park står han ansigt til ansigt med netop Hannes Halldórsson, der til daglig vogter målet for Randers. Det bliver altså en direkte konfrontation mellem Islands to bedste keepere.

FCN har stadig fire spillere afsted med Danmarks U/21 landshold, der spiller EM-kvalifikationskamp igen i dag kl. 18.30 i Helsinki i Finland. Det er målmand Peter Vindahl Jensen, Mathias Jensen, Victor Nelsson og Viktor Tranberg, der alle er retur til træning i Right to Dream Park i morgen eftermiddag kl. 15, hvor den samlede forberedelse til lørdagens kamp mod Randers starter.

I dag kl. 13 spiller FCN med hele den resterende trup en træningskamp mod FCK på KB’s anlæg.