Tre landsholdsmål af FCN-spillere

Kategorier

Mathias Jensen har også fået anførerbindet for Danmarks U/21 landshold og kvitterede med en scoring i sejren over Færøerne.

Foto: Getty Images

FC Nordsjælland har 10 spillere afsted med forskellige landshold i øjeblikket og mange har allerede været i kamp.

FC Nordsjællands spillere har markeret sig fint rundt omkring på diverse landshold, og tre af dem er endda kommet på scoringslisten.

Det er Mathias Jensen, der som anfører for Danmarks U/21 landshold lavede målet til slutfacit 3-0 i udekampen mod Færøerne. Andreas Olsen scorede for Danmarks U/19 landshold, og Nicolai Baden Frederiksen nettede for U/18 landsholdet.

Se her en status over, hvordan det indtil videre er gået for de ti landsholdsspillere fra FCN. For de fleste venter der endnu en kamp, før de kommer retur til klubben for at forberede sig til fredagens vigtige Superligakamp, topopgøret i Horsens:

Danmarks U/21 landshold:
Mathias Jensen
Mads Mini Pedersen
Viktor Tranberg
Victor Nelsson
Torsdag 31. august kl. 17.00, EM kval. kamp:
Færøerne-Danmark 0-3
Mads Mini Pedersen, Victor Nelsson og Mathias Jensen var alle med i samtlige 90 minutter. Mathias Jensen var anfører og scorede målet til 3-0 midt i 2. halvleg.
Tirsdag 5. sept. kl. 18.00: Danmark-Litauen, EM kval. kamp i Aalborg

Danmarks U/19 landshold:
Magnus Kofod Andersen
Andreas Olsen
4 nationers turnering i Sandefjord i Norge
Onsdag 30. august: Danmark-Sverige 4-2
Både Magnus Kofod og Andreas Olsen startede på bænken, men de kom begge på banen i den sidste halve time af kampen.
Lørdag 2. sept. finale: Danmark-Østrig 1-4
Andreas Olsen og Magnus Kofod var begge med fra start i finalen mod Østrig, og Andreas Olsen scorede det enlige danske mål efter 38 minutters spil.

Danmarks U/18 landshold:
Marcus Gudmann
Nicolai Baden Frederiksen
Fredag 1. sept. kl. 16.00: venskabskamp i Nyborg
Danmark-Holland 1-2
Nicolai Baden Frederiksen bragte Danmark foran allerede efter tre minutters spil, men Holland svarede igen og vandt kampen 2-1. Nicolai Baden Frederiksen spillede næsten hele kampen, mens Marcus Gudmann fik det sidste kvarter på banen.
Mandag 4. sept. kl. 12.00: Danmark-Holland, venskabskamp i Nyborg

Islands A-landshold:
Alex Runarsson
Lørdag 2. sept. kl. 18.00: EM kval. kamp
Finland-Island 1-0
Alex Runarsson sad på bænken som reservekeeper under hele kampen.
Tirsdag 5. sept. kl. 20.45: Island-Ukraine, EM kval. kamp

Norges U/21 landshold:
Mathias Rasmussen
Fredag 1. sept. kl. 19.00: EM kval. kamp
Kosovo-Norge 3-2
Mathias Rasmussen sad på bænken i hele kampen.
Tirsdag 5. sept. kl. 19.00: Norge-Israel, EM kval. kamp