Værd at vide før udekampen mod FCM

Kategorier

Ernest Asante scorede to mål mod Lyngby og er nu oppe på fem sæsontræffere.

Foto: Getty Images

FCN spiller i dag kl. 13.00 i Herning mod FCM. Her er lidt statistiske vinkler på dagens kamp:

…FCN og FC Midtjylland har mødt hinanden 46 gange i Superligaen, og samlet set er midtjyderne bedst med 21 sejre, mens FC Nordsjælland har vundet 13 gange, og 12 kampe er endt uafgjort. 27 af kampene er spillet i Herning, og her har FCN kun vundet 4 gange, mens 8 kampe er endt uafgjort og 15 med sejr til midtjyderne.

…FCM sluttede som nr. 4 og FCN som nr. 5 i Alka Superligaen efter forårets Mesterskabsspil, som FCN kvalificerede sig til med den fantastiske 2-1 sejr i Herning i 26. og sidste runde af grundspillet.

…Ernest Asante lavede sin 4. og 5. sæsontræffer, da FC Nordsjælland vandt overbevisende 4-1 i Lyngby i søndags og dermed fortsat har maksimumpoint efter fire spillerunder som suverænt tophold i Alka Superligaen. Med de scoringer er Asante også øverst på topscorerlisten.

…FCN med en sejr i Herning vil tangere klubrekorden for sejre i træk i samme sæson. To gange tidligere har FCN præsteret fem sejre i træk, nemlig i runde 18 til med runde 22 i debutsæsonen i Superligaen i 2002/03, samt i runde 26 til og med runde 30 i mesterskabssæsonen 2011/12. Nu er chancen er der for at gentage fem på stribe.

…fanklubben Wild Tigers har arrangeret bustur til Herning, så tigrene kan få maksimal og fortjent støtte i jagten på sæsonens 5. sejr i træk.

…FC Midtjylland har spillet sig frem til playoff runden til Europa League, hvor midtjyderne på torsdag møder Apollon Limassol fra Cypern på hjemmebane i første kamp om billet til gruppespillet.

…kampens dommer, 41-årige Michael Johansen, er i gang med sin 11. sæson som Alka Superliga dommer. Han dømte senest en kamp med FC Nordsjælland i maj på udebane mod Lyngby i Mesterskabsspillet.