U-holdene fik ingen point med hjem fra Midtjylland

Kategorier

Andreas Olsen scorede tre mål for FCN U/19 i Århus mod AGF.

Både U/19 og U/17 spillede lørdag på udebane mod FC Midtjylland og tabte med henholdsvis 2-5 og 1-4.

U/19 Liga: FCM-FCN 5-2 (2-1)
Mål: 10. minut 0-1 Nicolai Baden Frederiksen. 20. minut 1-1. 34. minut 2-1. 54. minut 2-2 Andreas Olsen. 57. minut 3-2. 89. minut 4-2. 91. minut 5-2.

FCN kom godt fra start og tog føringen på en scoring af Nicolai Baden Frederiksen. Det var en lige kamp, men desværre var FCM mest effektiv og fik den vendt til en 2-1 føring ved pausen.

Efter små ti minutters spil i 2. halvleg slog Andreas Olsen til med udligning til 2-2, men det holdt kun få minutter, før FCM igen tog føringen. Midt i 2. halvleg blev det for alvor svært for tigrene, da Nicolai Baden Frederiksen fik rødt kort. Trods kun 10 mand satsede FCN til sidst på en udligning, men det udnyttede FCM i stedet til at vinde 5-2 på to kontra-kasser.

– Jeg er lidt ærgerlig over, at det kom til at se voldsomt ud med 5-2, for det var mere en ret lige 3-2 kamp. Men det sker jo, når man satser, og generelt synes jeg, vi leverede en god præstation. Det var en god test for holdet, som langt hen ad vejen gjorde, som vi havde aftalt. Vi lignede et rigtigt FCN-hold, og jeg er sikker på, at den her gruppe nok skal slå tilbage, siger cheftræner for U/19 Morten Karlsen.

FCN U/19 har næste ligakamp hjemme mod FCK lørdag 9. september.

U/17 Liga: FCM-FCN 4-1 (2-0)
Målscorer for FCN: Mads Højlund

FCN kom skidt fra start på kunstbanen i Ikast, og de unge midtjyske ulve kunne gå til pausen med en 2-0 føring skabt på et straffespark og en frispark, der blev sendt ind i feltet og ikke afvist godt nok. Midtjyderne var først over 2. bolden og scorede.

Heldigvis lærte tigrene af lektien og spillede en langt bedre 2. halvleg, hvor der blev sat mange gode angreb sammen. Desværre kom FCM på 3-0, før det efter et mønsterangreb lykkedes Mads Højlund at score for FCN, der fortsatte jagten på point. Men FCM lukkede kort før tid med et vanvittigt flot langskudsmål.

– Vi spillede en god 2. halvleg og samlet set var kampen rigtig god læring for drengene, der for første gang prøvede at spille 3-4-3 systemet, siger cheftræner Kasper Kurland. U/17 spiller næste kamp hjemme mod FCK søndag 10. september.