Værd at vide før dagens kamp i Odense

Kategorier

Andreas Olsen fejrede sin kontraktforlængelse med FCN ved at score et mål for U/19 i Brøndby.

FC Nordsjælland spiller i aften kl. 19.00 sæsonens første kamp mod OB i EWII Park i Odense. Her er lidt statistiske vinkler på den kampe.

Vidste du at…

.…FCN har mødt OB 44 gange tidligere i Superligaen. FCN har vundet 13 gange, 8 kampe er endt uafgjort og 23 kampe er tabt. 24 af kampene er spillet i Odense, og her har FCN vundet 5 kampe, 4 kampe er endt uafgjort, mens OB har sejret 15 gange.

…OB lige nu er FC Nordsjællands ”onde ånd”, idet OB har vundet de seneste 7 interne kampe i træk. Seneste point til FCN mod OB var 29. september 2014, hvor FCN vandt 2-1 på hjemmebane.

…dagens dommer, 35-årige Jens Maae, er i gang med sin 6. sæson i Alka Superligaen. Han dømte senest en kamp med FCN i foråret i sidste runde af grundspillet, da FCN vandt 2-1 i Herning over FC Midtjylland og sikrede pladsen i Mesterskabsspillet.

…OB-forsvarer Kenneth Emil Petersen har en karantænedag med sig fra sidste sæson og derfor ikke kan være med mod FCN i sæsonpremieren.

…OB til denne sæson har forstærket sig offensivt med endnu en tidligere AaB-spiller, nemlig Nicklas Helenius, der i foråret var udlejet til Silkeborg.

…FCN akademi endnu engang har leveret lovende spillere til Superligaholdet. Martin Frese, Emil Damgaard og Jakob Johansson er alle tre rykket op fra FC Nordsjællands U/19 trup.

…tre U/19 spillere er med i truppen mod OB og altså alle kan få debut i aften. Det er Andreas Olsen, Nicolai Frederiksen og Magnus Kofod Andersen.