Vær klar til premieren i Right to Dream Park

Kategorier

Husk at FC Nordsjællands spillere altid giver sig god tid til at skrive autografer efter kampene.

Foto: Rie Neuchs

Alka Superligaen starter i dag, og første hjemmekamp for FCN er braget mod Brøndby søndag 23. juli kl. 16.00. Køb billet nu eller benyt tilbuddet om et billigt sæsonkort.

Der er sæsonstart i dag i Alka Superligaen med kampen AGF-Horsens. For FC Nordsjælland starter den nye sæson dog først på mandag med udekampen mod OB, men allerede søndag 23. juli kl. 16.00 går det løs i Right to Dream Park med en særdeles attraktiv kamp.

Det er Brøndby, der kommer på besøg, så der skal nok blive stemning og fest, selv om der er ferietid. Køb billet nu og sørg for at sikre dig en god plads. Se oversigten her over  billetmulighederne til kampen mod Brøndby for både FCN-fans, Brøndby-fans og publikum på familietribunerne:

Du kan også med stor fordel benytte FC Nordsjællands billige tilbud på sæsonkort til alle de spændende hjemmekampe. I Right to Dream Park får man virkelig noget for pengene. En undersøgelse har netop vist, at FCN har det billigste tilbud af samtlige 14 Superligaklubber på en pakke, der omfatter sæsonkort, hjemmebanetrøje og klubbens halstørklæde.

Læs om undersøgelsen HER  eller direkte hos Cuponation HER.

Sæsonkortene har været til salg i et stykke tid nu, og du kan købe et voksen sæsonkort til D-tribunen for kun 33 kroner pr. kamp, og 20 kroner pr. kamp for et børnesæsonkort.

FCN spiller i dag kl. 16.00 den sidste træningskamp mod FC Bridges fra Chicago, inden det går løs for alvor. Der er naturligvis gratis adgang til den kamp, der spilles på bane 6, træningsbanen bag Right to Dream Park.

Se Superliga-programmet HER.

Køb dit sæsonkort HER.

Forny dit sæsonkort HER.

Sæsonkortpriser for 17/18

D-tribunen
Voksen: 599,- (33,- pr. kamp) / Barn: 349,- (20,- pr. kamp)

Alm. Langside
Voksen: 1099,- (61,- pr. kamp)/ Barn: 549,- (30,5,- pr. kamp)

C3
Voksen: 1499,- (83,- pr. kamp) / Barn: 749,- (42,- pr. kamp)

Kerneproduktet

  • Billet til alle SL- og pokalkampe i sæsonen 17/18.
  • En udebanetur i løbet af sæsonen
  • Invitation til specielle sæsonkort-arrangementer
  • 10 % rabat i FCN shoppen
  • Særlige tilbud fra FCN shoppen
  • Mulighed for at videregive dit sæde til en anden