Ingvartsen åbner Super Sunday på søndag i Farum

Kategorier

Superliga-topscorer Marcus Ingvartsen vil byde velkommen kl.11.30 til den store finale i Waoo Super Sunday på søndag d. 4 juni i Sepp Lounge på Hotel FC Nordsjælland. Der er gratis éntre som tilskuer.

Det er Waoo FIFA Liga og Waoo Super Sunday sæson 1 som skal afgøres. Det bliver det på Right To Dream Park d. 4. juni i samarbejde med FC Nordsjælland og Fibia.

Der er plads til 128 deltagere (først til mølle), og du kan købe billet her: https://place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=ac16180056

Du kan vinde 10.000 kroner
Super Sunday turneringen er for alle, og der dystes om en præmiepulje på 10.000 kroner samt muligheden for at blive en del af Waoo FIFA Liga i sæson 2, hvor der kæmpes om 100.000 kroner. Derudover er der ranglistepoint på højkant til den danske rangliste.

Turneringen er både for dem, der vil kvalificere sig til næste sæson Waoo FIFA Liga, men også for dem, som bare vil ud og hygge sig med en masse god FIFA.

Turneringen spilles efter Sports-Gamings regler. Der vil være et indledende gruppespil, hvor alle er sikret 2-3 kampe.
http://sports-gaming.dk/reglement-for-elgiganten-fifa-cup-…/

Præmiefordeling:
1. præmie: 8.000 kroner
2. præmie: 1.500 kroner
3. præmie: 500 kroner

Danmarks bedste FIFA-spillere dyster
Efter Super Sunday afvikles de afgørende kampe i Waoo FIFA Liga, som består af Danmarks bedste spillere. Her skal både findes en samlet vinder af 70.000 kroner blandt ligaens 4 bedste, og samtidig skal der spilles om op- og nedrykninger.

Der er gratis entré for tilskuere! Så kom og kig!

Turneringen streames i samarbejde med Pixel.tv