FCN U/17 bliver modnet i hollandsk turnering

Kategorier

U/17 drengene er i dag taget afsted til Holland for at spille med i Tournament Vorsseveld, der samler otte stærke mandskaber.

For FC Nordsjælland og Right to Dream er det meget vigtigt at give Akademi-spillerne så mange internationale udfordringer som muligt, så talenterne kan modnes og udvikle sig under andre forhold end i de hjemlige turneringer og få et internationalt mindset.

Derfor har FCN/Right to Dream også deltaget i en hel stribe internationale turneringer her i foråret, oftest med et fælleshold, men til U/17 turneringen i Holland er det et rent FCN-hold, der stiller op, og det får hård modstand.

Programmet ser således ud for FCN i gruppen:

Fredag  kl. 20:20 FCN-Red Bull Brazil.
Lørdag kl. 13:55 FCN-Regioteam.
Lørdag kl. 16:00 FCN-Ajax.

I den anden gruppe deltager De Graafschap, Deportivo Brasil, AZ Alkmaar og Zenit St. Petersborg. Søndag spiller de to bedste i hver gruppe semifinaler og finale, mens der er placeringskampe for de øvrige hold.