fbpx

Spilletidspunkt for alle kampe er nu fastsat

Kategorier

Foto: Boesenfoto.dk

FCN spiller næste hjemmekamp mod SønderjyskE tirsdag 16. maj kl. 18 og derefter igen hjemme mod FCM lørdag 20. maj kl. 14. Billetsalget er i gang.

Alka Superligaen går nu i gang med en hæsblæsende slutspurt med et tæt kampprogram i både Mesterskabsspillet og placeringskampene med knald eller fald opgør. For FC Nordsjælland går det løs igen allerede på fredag, St. Bededag, med den meget vigtige udekamp mod Lyngby kl. 16.00.

Og herefter følger i næste uge to kampe i Right to Dream Park, hvor FCN for alvor kan byde ind på en topplacering med sejre og samme flotte opbakning som i de seneste hjemmekampe i Mesterskabsspillet. SønderjyskE kommer på besøg tirsdag 16. maj til kamp kl. 18.00, og lørdag 20. maj kl. 14.00 går det løs mod FC Midtjylland i Right to Dream Park.

Alka Superligaens Mesterskabsspil slutter søndag 28. maj, hvor alle kampe afvikles samtidigt kl. 16 og FCN spiller ude mod Brøndby.

Hvis det lykkes FC Nordsjælland at sikre bronzemedaljer i den kamp, vil det samtidigt være en billet direkte til deltagelse i Europa League kvalifikationen straks efter sommerferien. Det skyldes, at årets pokalfinale spilles mellem FCK og Brøndby, der begge i forvejen er sikret plads i Europa, og pokalbilletten overgår dermed til nr. 3 i Alka Superligaen.

Hvis FCN slutter som nr. 4 får tigrene chancen for at sikre billet til Europa League i en hjemmekamp mod den klub, der sikrer sig 7. pladsen, altså enten Randers, AaB, Silkeborg eller OB. Der kan således blive en ekstra kamp i Right to Dream Park som en fantastisk spændende afslutning på første sæson med den nye turneringsstruktur. Den kamp vil sandsynligvis blive spillet torsdag 1. juni.

Se hele de resterende kampprogram i Alka Superligaen HER

Køb straks billet til FC Nordsjællands hjemmekampe mod SønderjyskE og FCM HER