Perlerække af topkampe i Right to Dream Park

Kategorier

Foto: Getty Images

Følg offentliggørelsen af kampprogrammet live på FC Nordsjællands facebookside i morgen tirsdag kl. 16.00.

FCN spillede sig på fantastisk vis med i medaljespillet, og dermed kommer resten af foråret til at byde på en hel stribe af topkampe i Right to Dream Park. Det bliver en kæmpe oplevelse for hele klubben sammen med fans og partnere, og i morgen tirsdag kl. 16.00 får vi at vide i hvilken rækkefølge, alle topholdene gæster Farum.

Hver klub får lov til at offentliggøre sit kampprogram live på klubbens facebookside i morgen kl. 16.00. Herefter har TV-selskaberne et døgn til at fordele kampene imellem sig, så man onsdag får de nøjagtige kamptidspunkter for de første fem spillerunder i medaljespillet.

Der venter FC Nordsjælland en perlerække af topkampe mod sidste sæsons guld-, sølv- og bronzevindere, FCK, SønderjyskE og FCM, samt lokalrivalerne fra Brøndby og Lyngby

Med pladsen i medaljespillet, kan FC Nordsjælland sætte sig nye mål. Bronzen og en plads i Europa League er inden for rækkevidde, og cheftræner Kasper Hjulmand lover, at tigrene vil blæse til angreb og jagte mulighederne.

Vær klar og vær med, så der straks kan blive sat kryds i kalenderen.

Følg offentliggørelsen af programmet live tirsdag kl. 16.00 på FC Nordsjællands facebookside HER