Køb sæsonkort til hele Mesterskabsspillet

Kategorier

FC Nordsjællands fans og spillere skal stå sammen om at skabe en fantastisk fest i Mesterskabsspillet.

Foto: Rie Neuchs

FC Nordsjælland tilbyder billet til alle fem topkampe i Right to Dream Park som en samlet pakke.

Der venter en fantastisk spændende sæsonafslutning, efter at FC Nordsjælland i søndags sikrede sig den sidste plads i Mesterskabsspillet for Alka Superligaens seks bedste mandskaber. Det giver ti topkampe, hvoraf de fem spilles i Right to Dream Park.

FCK, Brøndby, Lyngby, FC Midtjylland og SønderjyskE kommer alle på besøg, og FCN tilbyder nu et sæsonkort gældende de fem kampe til en rigtig god pris. Og hvis FCN slutter Mesterskabsspillet på en placering, der giver en ekstra kamp om en billet til Europa League mod nr. 7 fra Kvalifikationsspillet, får sæsonkortholderne denne kamp gratis med.

Priserne for billet til alle fem hjemmekampe i Mesterskabsspillet (plus måske en ekstra kamp) er:

D-tribunen:
Voksen: 299,-
Barn: 149,-

Alm. langside:
Voksen: 399,-
Barn: 249,-

C3
Voksen: 499,-
Barn: 349,-

I dag kl. 16.00 blev FC Nordsjællands kampprogram offentliggjort, og du kan se det HER

Billetsalget til de enkelte kampe åbnes hurtigst muligt efter at kamptidspunkterne er endeligt fastsat af TV-selskaberne i morgen. Men allerede nu kan du købe sæsonkortet HER