Både U/17 og U/19 spillede uafgjort i Kiel

Kategorier

U/19, træner Morten Karlsen og U/17 træner Kasper Kurland skal begge en tur til Esbjerg i morgen med deres hold.

Det var årets første træningskampe for de to ligamandskaber, der begge har turneringsstart om en måned

U/19: Kiel-FCN 2-2 (1-1)
Mål: 5. minut 0-1 Daniel Skov (straffespark). 20. minut 1-1. 60. minut 2-1. 75. minut 2-2 Daniel Skov.

FCN U/19 havde fem U/17 spillere med i truppen til årets første træningskamp i Kiel i lørdags og spillede 2-2 i en kamp, hvor FCN kom hurtigt foran på straffe ved Daniel Skov. Kiel fik dog både udlignet og bragt sig i front, før Daniel Skov udlignede et kvarter før tid på et direkte frispark.

– Jeg var godt tilfreds med indsatsen. For os gjaldt det om at få nogle meter i benene og prøve at presse os selv fysisk. Vi fik også prøvet andre taktiske ting end vi plejer, bl. a. fordi de forsøgte at spille mand mod mand mod os over hele banen, siger U/19 træner Morten Karlsen.

U/17: Kiel-FCN 1-1 (1-1)
Mål: 15. minut 0-1 Lucas Bøje Larsen. 25. minut 1-1 (straffespark)

FC Nordsjælland havde taget fem U/15 spillere med til træningskampen i Kiel og stillede derfor med et noget yngre hold end Kiel. Alligevel var det de unge tigre, der tog dirigentstokken fra start og kampen igennem var spildominerende.

Det gav bonus efter et kvarter, hvor kantspiller Lucas Bøje Larsen kunne afslutte et godt angreb startet af Mikkel Damsgaard og Frederik Christensen samt Emeka Nnamani med næstsidste fod på bolden. Kiel kom ikke til så mange afslutninger, men tyskerne fik alligevel udlignet til 1-1 på et straffespark ti minutter senere. Og trods samme spilstyring af FCN i 2. halvleg lykkedes det ikke at få scoret yderligere.

– Vi er meget tilfredse med spillernes præstation. Især i betragtning af, at vores hold var væsentligt yngre end Kiels, var det stærkt at bevare spilovervægten. Der manglede bare, at overtaget også havde givet et sejrsmål, lyder det fra U/17 træner Kasper Kurland.

Flere af FC Nordsjællands U/17 spillere var i efteråret med hos Right to Dream U/17, der vandt en stor international turnering i Nordirland. Se videoen fra denne Super Cup i Nordirland HER