Endnu to FCN-trænere har fået A-licens

Kategorier

Alexander Riget er træner for Farum BK/FCN U/15 holdet.

Både Alexander Riget og Johannes Hoff bestod i sidste uge eksamen og sikrede sig  licens som A-træner

FC Nordsjællands Akademi fik i sidste uge endnu to trænere med A-licens. Det var U/15 træner Alexander Riget og U/14 træner Johannes Hoff, der bestod eksamen på næsthøjeste niveau efter P-træneruddannelsen, som en del af FCN-trænerne også har.

FCN Akademi prioriterer træneruddannelse højt, og det meste foregår indenfor eget regi. Men også DBU-papirerne på det høje niveau kan alle glæde sig over ifølge FC Nordsjællands T+ træner Kenneth Rasmussen:

– Vi ser mest det her som en videreudvikling af eget personel, der nu også har DBU-papirer på deres viden. Træneruddannelse er altid brugbar for både personlig og faglig udvikling. De papirer kan trænerne bruge i egen trænerkarriere, og som klub kan vi bruge det til at opfylde alle licenskrav fra DBU omkring ungdomsarbejde.

– Men vi ser stadig den største træneruddannelse som den, der foregår i vort eget trænermiljø, hvor vi hver eneste dag udfordrer hinanden og træner meget på tværs af både hold og aldersgrupper, siger Kenneth Rasmussen.

En samlet opgørelse over trænernes licenser i FCN Akademi ser således ud:

Teknisk Direktør
Flemming Pedersen, P-licens

U/19
Morten Karlsen, i gang med P-licens

U/17
Kasper Kurland, P-licens

U/15
Alexander Riget, A-licens
Lars Roel, A-licens

U/14
Johannes Hoff, A-licens
Martin Beck, A-licens

U/13
Thor Herdal, B-licens
Rasmus Good, B-licens

U/12
Rene Klok, A-licens
Peter Baun, A-licens

 U/11
Andreas Sørensen, B-licens

U/14 træner Johannes Hoff sikrede sig A-licens i sidste uge. På billedet her står han med det trofæ, FCN U/14 hentede som vinder af en stor turnering i Madrid sidste sommer.