9 FCN’ere skal med landsholdene

Kategorier

Stanislav Lobotka er glad og stolt af EM-billetten.

Foto: Boesenfoto.dk

FC Nordsjælland har fået udtaget 9 spillere til de forskellige ungdomslandshold, som fra næste uge af skal ud og repræsentere deres lands farver.

Det betyder, at FCN fredag mød Lyngby i Alka Superligaen inden der venter en landskampspause, som dog bliver afbrudt af en pokalkamp mod Tårnby FF den 30.august, som altså bliver uden de landsholdsspillere som er udtaget.

Alex Runarsson er udtaget til det islandske U/21-landshold, som skal op imod Frankrig og Nordirland. Stanislav Lobotka tager også med det slovakiske U/21-landshold, som skal op imod Tyskland og Cypern.

På de danske landshold skal Pascal Gregor, Andreas Maxsø og Marcus Ingvartsen ud og spille for U/21-landshold, som skal møde Wales og Rumænien. Begge kamp er kvalifikationskampe, først ude mod Wales den 2. september og så den 6. september hjemme mod Rumænien i Aalborg.

Victor Nelsson, Jakob Johansson og Daniel Skov skal afsted med U/19-landsholdet, som møder Norge og Sverige i to venskabskape, mens Nicklas Strunck er udtaget til to venskabdskampe mod Holland for U/18-landsholdet.