I bilen med Nicklas Strunck – Årets U/17 talent

Kategorier

16-årige Nicklas Strunck Jakobsen modtog i går, mandag, prisen som Årets U/17-talent hos DBU. Nicklas spiller til daglig på FC Nordsjællands U/17-hold, og er en spiller som har taget store skridt de seneste par år via hårdt og dedikeret arbejde.

Sportschef for akademiet Jan Laursen:

– Der skal naturligvis lyde et stort tillykke til Nicklas, som har fået prisen for ikke mindst hans store arbejdsindsats og lysten til at ville forbedre sig hele tiden. Herudover så er prisen også et cadeau til holdkammeraterne og staben på og omkring vores dygtige U/17 hold samt til hele træningsmiljøet på akademiet, som også blev fremhævet af U/17 landstræneren i hans tale i går, fortæller Jan Laursen.

Nicklas kom til FC Nordsjælland, som U/15-spiller efter at have spillet i samarbejdsklubben Frederikssund. Før det endelig skifte til FCN, deltog midtbanespilleren i specifiktræningerne.  Nicklas slog sine folder i Stenløse og Ølstykke før han var i Frederikssund.

– Jeg er rigtig stolt over denne pris, og det er fedt at det hårde arbejde giver bonus. Det giver helt klar mod på mere, og jeg vil helst ikke have at folk nu får et indtryk af at jeg er selvfed og bare kan slappe af. Jeg vil gerne blive endnu bedre, og forsat være ydmyg, fortæller Nicklas Strunck Jacobsen.

FCN TV fulgte med Nicklas og U/17-cheftræner Kasper Kurland, da de i går tog turen til DBU. Kurland samlede Nicklas op på Bagsværd Kostskole, hvor Nicklas til daglig går i skole. Du kan se indslaget i videoen ovenfor.

Nicklas Strunck Jakobsen har trods sine kun 16 år allerede spillet 18 ungdomslandskampe. FC Nordsjælland har en gang tidligere i klubbens historie haft en spiller som har modtaget DBU’s talentpris. Det var Jores Okore, som tilbage i 2012 mod prisen som Årets U/21-talent fra DBU. Du kan se indslag med dengang Okore vandt prisen HER