12 FCN-spillere i landsholdsaktion i januar

Kategorier

Emiliano Marcondes er én af de fem FCN-spillere på Danmarks U/21 landshold.

Der bliver fuld gang i landsholdsaktiviteterne for FC Nordsjællands spillere i januar måned, hvor hele 8 spillere fra A-truppen skal af sted med diverse U/21-landshold.

Men også på U/16 og U/17 landsholdene har FCN fået udtaget spillere, så i alt 12 spillere fra FC Nordsjælland er i landsholdsaktion i januar.

Stanislav Lobotka skal med det slovakiske U/21 landshold til Dubai, hvor de skal møde Dinamo Moscow og Lokomotiv Tashkent.

Gudmundur ’Gudi’ Thorárinsson tager turen til Los Angeles i USA med det islandske ligalandshold, hvor der er kamp mod netop USA, og Adam Órn Arnarson er lige kommet tilbage efter en tur med Islands U/21 landshold til Tyrkiet.

På det danske U/21-landshold tager Andreas Maxsø, Emiliano Marcondes, Marcus Ingvartsen, Pascal Gregor og Mads ’Mini’ Pedersen af sted til Belek i Tyrkiet. Faktisk er det alle de danske ungdomslandshold der tager turen til Belek i Tyrkiet, hvor de vil være af sted på næsten samme tid.

På U/17-landsholdet har FCN fået udtaget Magnus Wørts, Christian Jensen og Nicklas Strunk Jacobsen. På U/16-holdet er Hans Christian Bernat udtaget.

Overblikket:

Adam Örn Arnarson: 3-7 januar Belek, Tyrkiet. Kamp imod Qatar d. 6. januar
Gudmundur ’Gudi’ Thórarinson: 28 jan – 2. feb. Los Angeles, USA. Kamp imod USA 31. januar
Stanislav Lobotka: 16-26. jan Dubai. Kampe imod Dinamo Moscow, Lokomotiv Tashkent d 19.  og 22. januar
Emiliano Marcondes: Belek, Tyrkiet. D. 18-27.januar
Marcus Ingvartsen: Belek, Tyrkiet. D. 18-27.januar
Pascal Gregor: Belek, Tyrkiet. D. 18-27.januar
Andreas Maxsø: Belek, Tyrkiet. D. 18-27.januar
Mads ’Mini’ Pedersen: Belek, Tyrkiet. D. 18-27.januar

U/17:

Magnus Finne Wørts: Tyrkiet U17-Landsholdet d. 19-25. januar
Christian Krølle Jensen: Tyrkiet U17-Landsholdet d. 19-25. januar
Nicklas Strunck Jakobsen: Tyrkiet U17-Landsholdet d. 19-25. Januar

U/16:

Hans Christian Bernat: Tyrkiet U16-Landsholdet d. 19-25. januar